Hvad er ComingUp?
Vi er Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles frivillige tv-station. Hver uge producerer vi tv til de studerende i Aarhus.
Vores 30-minutters udsendelse er rettet mod de studerende. Vi bestræber os på at levere indholdsrigt og givende studenter-tv, hvor der både er plads til det underholdende og seriøse. Vores udsendelser indeholder bl.a. det tilbagevendende indslag, Ugens Anbefaling, hvor vi sender vores reportere i marken til at teste alt lige fra poledance til faldskærmsudspring. Derudover sender vi et bredt udvalg af produktioner fra undervisningen på 3. semester.
Vi sender hver onsdag klokken 21.00 på Kanal Østjylland. Hvis du er en af de uheldige, som ikke har kanalen, så fortvivl ikke. Alle vores udsendelser lægges på hjemmesiden, så du altid kan se vores produktioner.