I denne uge kribler og krabler det i studiet. Vi har nemlig fået besøg af Maibritt og Kim, der har taget deres kakkerlakker, edderkopper, en gekko og slanger med sig. Vi har desuden dobbelt op på spændende indslag.
Se med, når vi tager på date i Aarhus, møder en kvinde der arbejder som sexlegetøjstester og tager et kig ind i de midlertidige skurvognsboliger og det nye Dome Of Vision på Aarhus Havn. Vi har også været til SU-venligt madkursus hos FOF, til Knæk Cancer løbet i Uniparken, og så tester vi både strømfodbold og havfruesvømning i Ugens Anbefaling. God fornøjelse!